FLOT STØTTE FRA NOVO NORDISK OG KRÆFTENS BEKÆMPELSE

Karen Dybkær, professor på Hæmatologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital, står i spidsen for to nye projekter, som skal undersøge genetiske variationer i en bestemt gruppe gener, der er relateret til reparation af DNA-skader i lymfeknudekræft. 

DNA brud

I øjeblikket er der mange genetiske variationer, som vi kender til, men vi ved ikke præcist, hvad de gør. Dette er et problem, især når læger vil forudsige risikoen for at udvikle denne kræfttype.

Hovedformålet med projekterne er at undersøge hvilke specifikke fejl i DNA-reparationsgenerne, der aktivt bidrager til sygdomsudvikling og behandlingsrespons, i såkaldt diffus storcellet B-celle lymfom.

De to projekter har modtaget flot støtte fra hhv. Novo Nordisk Fonden på 1.965.959 kr. og Kræftens Bekæmpelse på 2.365.000 kr. Projekterne starter d. 1. januar 2024 og løber over tre år.  

De to projekter har fået titlerne: ”Genetic variants in predisposition and development of treatment resistant diffuse large B-cell lymphoma” og ”Multidisciplinary investigation of genetic variants in DNA damage repair genes in diffuse large B-cell lymphoma – pathogenesis and treatment response”.

 

 

Opdateret